Digital brugeradfærd og vigtigheden af kampagne synlighed: Et case eksempel med woods_ copenhagen

Af : Jason Krisanthe Vijayam  | 1 februar 2023

Digital brugeradfærd handler om at forstå, hvordan besøgende bevæger sig rundt hjemmesider og webshops, og hvad der får dem til at udføre handlingen som ønskes – om det så er at tilmelde sig et nyhedsbrev, købe en vare i en webshop eller noget helt tredje.  

Det er din hjemmesides fornemmeste opgave at gøre det nemt for de besøgende at nå derhen, hvor de gerne vil – og hvor du gerne vil have dem. Når du har lokket dem ind i ’butikken’, er der en række centrale elementer, som er med til at afgøre, om den besøgende vælger netop din ydelse eller produkt. Det skal derfor gøres nemt for de besøgende at foretage den ønskede handling.  

Dette var netop fokus i vores seneste samarbejde med det danske hudplejebrand, woods_ copenhagen, som vi har samarbejdet med siden 2020 – og denne gang i forbindelse med deres seneste sera kampagne.  

Stigning i antal sessioner og anvendte kampagnekoder gennem integrerede promoveringsfeatures  

woods_ copenhagen ønskede en større synlighed og brugervenlighed af kampagnen, da de tidligere har haft kørt samme kampagne koncept tilbage i oktober 2022, hvor kampagnen ikke generede de ønskede resultater. Sammenlignet med den tidligere kampagne, så har den seneste kampagne skabt en stigning på 42,9% i antal gange kampagnekoden blev anvendt – og kampagnen har skabt en stigning på 393,3% i antal solgte sera sammenlignet med samme periode sidste år.   

Udover at promoverer kampagnen gennem nyhedsbreve samt organisk og betalt annoncering på sociale medier (som også blev anvendt i den tidligere kampagne), så har vi arbejdet med synligheden samt brugervenligheden af kampagnen på hjemmesiden.  

Vi har derfor haft på fokus på at anvende forskellige features og promoveringsfunktioner for at fange den besøgende uanset hvor de kommer fra og om de har set tilbuddet forinden på andre kanaler. Tydelige call-to-actions, som fortæller de besøgende den ønskede handling, har især været i højsædet. På den måde har vi sikret at hjemmesiden har været konverteringsoptimeret i forhold til kampagnens formål.  

Derudover kan vi se, at der i denne kampagne periode har været en stigning på 369% i antallet af sessioner på produktkategorisiden for sera, når man sammenligner med samme periode sidste år, hvilket tyder på, at implementeringen af nedenstående virkelig har haft en effekt.  

Menubar feature  

Dit websteds menubar er, hvor besøgende finder links til de vigtige sider på din hjemmeside. At have det rigtige design af hjemmesidens menubar er afgørende – det påvirker trafik, konverteringer og brugervenlighed. Alt, hvad der er vigtigt på dit websted, er forbundet til menubaren, hvilket gør det til et oplagt sted at placerer en promoverings feature.  

Hero banner 

Et Hero banner er et webstedsdesignbegreb, der bruges til at beskrive et overdimensioneret bannerbillede øverst på et websted, og er nok den mest brugte promoveringsfunktion. Visualiseringen kombineret med lokkende indhold bliver de tre vigtigste sekunder af en besøgendes liv. Et Hero banner kan indeholde overbevisende overskrifter, fantastiske billeder, og en call-to-action knap. Alt sammen med formålet om at lede den besøgende videre. 

Produktkategoriside feature  

Produktkategorier samler produkter i en gruppe og gør det nemmere for dine kunder at søge efter bestemte produkter, og er (af flere årsager) en nødvendighed på enhver webshop. Er den besøgende nået videre hertil er de et skridt længere i beslutningsprocessen og dermed et skridt tættere på køb. Den besøgende kan også lande på din produktkategoriside direkte fra Google søgninger eller andre eksterne kanaler, og det er derfor ligeledes et godt sted, at placerer en promoverings feature. På den måde bliver den besøgende stadig eksponeret for kampagnen, selvom de ikke lander på forsiden af din webshop.  

Pop-up feature  

En pop-up er et lille vindue, der automatisk vises på en hjemmeside mens brugeren browser, og kan bruges af mange årsager, herunder deling af rabatter, indsamling af besøgendes oplysninger og mere. På trods af hvor irriterende pop op-vinduer kan være (når de bruges forkert), er de utrolig effektive til at øge mail-lister, tilskynde brugere til at konvertere, og overordnet generere konverteringer. Når de bruges rigtigt, er pop-ups ikke irriterende; de er hjælpsomme. 

Track dine besøgendes digitale adfærd 

Det er selvfølgelig svært at tilbyde garantier, og det der virker for én virksomhed, virker ikke nødvendigvis for en anden. Det kan derfor være en god ide at investere i analyse redskaber og værktøjer, som kan hjælpe med at fastlægge dine besøgendes færden og adfærd, når de navigerer rundt på din hjemmeside eller webshop. På den måde kan du få et indblik i hvilke features og promoveringsfunktioner, som fanger de besøgende mest inden de foretager handlingen. Der findes mange forskellige udbydere af disse værktøjer, men i mange af vores samarbejder har vi haft gode erfaringer med tjenesten Hotjar.  

Læs mere om vores samarbejde med woods_ copenhagen her.